Øvelse gør mester

Det er selvfølgelig vigtigt at du øver dig, når du gerne vil lære at spille trommer.
Men hvor lang tid ad gangen bør du øve dig?

Det kommer an på, i hvor lang tid ad gangen du kan være koncentreret. Lige så snart din koncentration ryger, er øvningen sådan set holdt op. Øv dig derfor hellere kort tid ad gangen (gerne flere gange på en dag), hvor du er koncentreret hver gang, i stedet for at øve dig lang tid ad gangen uden at du er koncentreret.

Hvis du fx gerne vil øve dig på at spille trommer i ca. 30 min. om dagen, men at du kun kan koncentrere dig i 5 minutter ad gangen, betyder det ikke at du ikke kan øve dig 30 min. om dagen, men bare at det nok er bedre for dig, at du øver dig i fx 6 x 5 minutter om dagen. Efter at du har holdt en pause, vil du være mere frisk og koncentreret, og du vil efterhånden kunne koncentrere dig i længere tid ad gangen og dermed forlænge øvetiden, og på sigt kan du måske sagtens øve dig 30 minutter ad gangen fuldt koncentreret.

Hemmeligheden ved at spille hurtigt er, at øve langsomt

Alt hvad du kan spille i et langsomt tempo, vil jeg mene at du kan lære at spille hurtigt hvis du øver dig. Men det er vigtig at øve det langsomt først, da det giver dig tid til at lytte og være sikker på at du spiller det rigtigt. Når du sætter tempoet op lidt ad gangen, følger alle de gode ting med. Du er afslappet og har overskud til at være sikker på, at du rent faktisk spiller rigtigt. Hvis dit eneste mål er at kunne spille noget hurtigt, går en masse detaljer tabt, og i værste fald uden at du egentlig rigtig er opmærksom at du måske spiller noget forkert, da du jo kun tænker på hvor hurtigt du kan spille.

At øve er ikke det samme som “bare” at spille

Når du øver dig har du et bestemt mål. Noget du gerne vil kunne eller være bedre til. Når du “bare” spiller på trommerne, spiller du noget du allerede kan, og som du måske har spillet mange gange før, og allerede er god til. Det er ikke nogen dårlig ting “bare” at spille på trommerne!  Men når du øver dig på noget nyt er det dét du spiller i den nærmeste fremtid når du “bare” spiller på trommerne, og så er der jo pludselig sket fremskridt med dit spil! Kan du se pointen? Så husk med andre ord, at være opmærksom på at få prioriteret at øve på nye ting, og ikke spille alt det du kan i forvejen…

Kom igang med online trommeundervisning opret en bruger lige her

>

.

No widget added yet.